Epn.dk scorer journalistisk pris

MediaWatch

Morgenavisen Jyllands-Postens erhvervssatsning, epn.dk, blev torsdag belønnet med eJour-prisen. eJour-prisen uddeles af Danmarks Journalisthøjskoles netavis eJour, der skriver om journalistisk formidling på internettet. Det er fjerde gang prisen uddeles. "Epn.dk har med moderorganet Jyllands-Postens velkendte egensindighed introduceret et netmedie, der er tindrende professionelt i sin bedrevidende tro på mediets berettigelse, ja forpligtelse, til at redigere ud fra en næsten arrogant vi-ved-bedre-attitude," siger formanden for priskomitéen, lektor Helle Nissen Kruuse. Epn.dk åbnede i oktober og er Morgenavisen Jyllandspostens erhvervsside på internettet. Siden har nu omkring 200.000 unikke brugere om måneden. Epn.dk leverer blandt andet nyheder til Ekstrabladet.dk og Jyllandsposten.dk, foruden naturligvis Epn.dk selv. Med prisen følger et kontant beløb på 10.000 kr. Prisen bliver torsdag eftermiddag officielt uddelt af Kim Minke, der er rektor på Danmarks Journalisthøjskole.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien