MindShare ændrer på ledelsen

MediaWatch

MindShare etablerer ny direktion og indsætter ny kontaktdirektør hentet fra kundesiden. Vækst og stigende efterspørgsel efter strategisk medierådgivning betyder, at mediebureauet MindShare nu etablerer en ny direktion. Ledelsen i MindShare kommer i fremtiden til at bestå af administrerende direktør Martin Ove Rasmussen, direktør for medieindkøb og forhandling Nino Cardell samt bureauets nye kontaktdirektør Thomas Stensgaard. Thomas Stensgaard kommer senest fra en stilling som Marketing Manager hos debitel Danmark, hvor han har haft et bredt ansvar inden for områderne marketing, kommunikation og salg. Kontaktdirektøren vil stå i spidsen for relationerne til bureauets kunder, der i dag tæller f.eks. Royal Unibrew, mobilselskabet 3, Unile-ver-koncernen og Star Tour. "Vi er utrolig glade for at kunne rekruttere en kontaktdirektør fra kundesiden. Med ansættelsen af Thomas, der har stor indsigt i kundernes behov og ønsker, sikrer vi, at vi i endnu højere grad kan assistere kunderne i hele marketingprocessen og dermed fortsætte vores udvikling mod at blive kundernes foretrukne strategiske marketingspartner," siger Martin Ove Rasmussen, administre-rende direktør i MindShare.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også