Pressenævnet er ikke første stop

MediaWatch

DR var lidt for hurtig i replikken, da direktionen torsdag meddelte statsminister Anders Fogh Rasmussen, at han skal gå til Pressenævnet. Ifølge Medieansvarslovens paragraf 34 skal klager over DR nemlig i første omgang sendes til stationen. Først i anden omgang kan Pressenævnet gå ind i sagen. I paragraf 34 stk. 3 står der, at klager over DR, TV 2 eller de regionale TV 2-virksomheder senest fire uger efter offentliggørelsen indgives til disse. "De pågældende virksomheders afgørelse kan senest 4 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet," står der endvidere. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) langede torsdag hårdt ud efter DRs troværdighed, fordi han mener, at der er begået væsentlige fejl i dokumentarfilmen 'Den hemmelige krig' samt i DRs efterfølgende dækning. Det fik DRs ledelse til at opfordre statsministeren til at gå til Pressenævnet med sagen. Ifølge Medieansvarsloven kan klager over andre massemedier end DR og TV 2 rettes direkte til Pressenævnet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også