Ekspert: Forkastelig optræden af Fogh

MediaWatch

Statsminister Anders Fogh Rasmussens kritik af DR er "forkastelig" og nærmer sig tilstande i diktaturlande, siger ekspert. Under Muhammed-krisen ville statsministeren under ingen omstændigheder blande sig i mediernes gøren og laden. Men nu retter pressens minister, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), et hårdt angreb mod Danmarks Radios dækning af Afghanistan-sagen. Medieforsker og professor i journalistik ved Roskilde Universitets Center, Jørgen Poulsen, siger til politiken.dk, at Anders Fogh med sine udtalelser og forslag om en undersøgelse af DRs arbejdsmetoder begrænser ytringsfriheden og underlægger DRs medarbejdere selvcensur. "Det er yderst beklageligt, at en statsminister går ud og truer et medie og i praksis indskrænker ytringsfriheden. Det begynder at nærme sig tilstande i diktaturlande og islamiske stater, hvor regeringen sidder tungt på medierne," siger Jørgen Poulsen. Han støttes af professor i medievidenskab Frands Mortensen fra Århus Universitet. Nyhedschef på TV-Avisen Henrik Keith Hansen sagde onsdag - før statsministerens kritik - at "hvis vi har begået dokumenterede meningsforstyrrende fejl, så retter vi dem naturligvis."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også