Per Mikael tromler Morten Stig ned

MediaWatch

Sportschefen på TV 2 Morten Stig Christensen bliver tromlet ned af TV 2 direktøren Per Mikael Jensen. Morten Stig Christensen er overhovedet ikke blevet involveret i planlægningen af den nye sportskanal TV 2 Sport, som TV 2 og MTG, der står bag TV3 og 3+, står bag. Den handlekraftige TV 2-boss Per Mikael Jensen har helt holdt sportschefen gennem 17 år uden for forhandlingerne, skriver B.T. Per Mikael siger til avisen, at TV 2 Sport som sådan "ikke har noget med TV 2 at gøre, og derfor har den heller ikke noget med Morten Stig Christensen at gøre. Det er en selvstændig virksomhed." Selv har Morten Stig, der netop nu dækker herrehåndbold VM i Tyskland, ingen kommentarer til sagen, men det har TV 2s koncernchef, Anders Kronborg. Han siger, at ledelsen i TV 2 Sporten sikkert gerne ville have været med i processen, men at den nye kanal er så "vigtig og overordnet strategisk en ting for TV 2, at det udelukkende har kørt i direktionen." Lektor ved Handelshøjskolen i København, Mogens Bjerre, undrer sig over, at en chef som Morten Stig bliver holdt ude for sådanne forhandlinger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også