Anders Fogh vil have DR undersøgt

MediaWatch

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) går til modangreb og kræver, at Danmarks Radios troværdighed bliver undersøgt nærmere. Angrebet kommer som følge af nye oplysninger i sagen om DRs Afghanistan-film 'Den hemmelige krig', der omhandler danske soldaters overlevering af fanger til USA. Fogh siger til Berlingske Tidende, det er hans klare opfattelse, at DR har et stort troværdighedsproblem i sagen, fordi der er opstået tvivl om de amerikanske forhørslederes udsagn i sagen. Afhøringsleder Edward Herman præsenterede nye oplysninger, som bringer tvivl om grundlaget for anklager mod regeringen om, at den skulle have skjult overdragelse af fanger i 2002. Helge Adam Møller fra de Konservative og Søren Espersen fra Dansk Folkeparti støtter begge kravet om en intern undersøgelse i DR. Derimod afviser SF-formand Villy Søvndal tanken, da han ikke mener, de nye oplysninger gør den store forskel. Generaldirektør i DR, Kenneth Plummer, har endnu ikke taget stilling til, hvordan DR vil reagere på statsministerens angreb.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også