Fyring i Bladkompagniet fører til direktørflugt

MediaWatch

I fredags blev adm. direktør for Bladkompagniet Lars Bjørn Høybye fyret som følge af efterårets dårlige distribution af morgenaviserne. Kort efter blev koncernlogistiskdirektør i JP/Politikens Hus Hans Peter Nissen udnævnt til konstitueret direktør for virksomheden, der ejes af Det Berlingske Officin og JP/Politikens Hus i fællesskab. Den manøvre fik en række ledere i Bladkompagniet til at opsige deres stillinger. IT- og udviklingsdirektør Morten Bo Andersen og direktionsassistent Jan Abrahamson samt økonomidirektør Mads Ambus har alle sagt deres stillinger op. Hvorvidt det er utilfredshed med Lars Bjørn Høybyes fyring eller ansættelsen af Hans Peter Nissen vides ikke. Bestyrelsesformand for Bladkompagniet, Merete Eldrup, siger til Børsen, at opsigelserne ikke kommer som nogen overraskelse. Hun beklager dog, at de tre personer i ledelsesteamet har valgt at følge den adm. direktør ud af døren. Bladkompagniet har haft store problemer med at skaffe avisbude og sikre en stabil levering af morgenaviserne og de nye gratisaviser. Merete Eldrup forventer dog, at leveringerne igen vil være "normale i løbet af foråret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også