TNS Gallup skal fortsat måle seertallene i Danmark

MediaWatch

Efter en EU-licitation har DR, TV 2, TV3, SBS TV og Discovery igen valgt TNS Gallup som leverandør af det danske TV-Meter system. TNS Gallup har drevet TV-Meter systemet siden starten i 1992 og kan nu se frem til at skulle forsyne TVselskaberne og danskerne med seertal minimum frem til udgangen af 2012. Det nuværende TV-Meter system vil som et led i den nye kontrakt blive opgraderet med ny teknologi, så det kan holde trit med den rivende udvikling på TV-markedet og de mange nye muligheder, som digitaliseringen tilvejebringer, meddeler analysebureauet. "Tv-mediet er allerede nu det bedst dokumenterede medie i Danmark, og det skal det fortsætte med at være. Det kræver videreudvikling af systemet til en fremtid med flere digitale kanaler og tjenester, og det glæder vi os til at gøre sammen med TNS Gallup, siger TV 2s Analyse- og mediedirektør," Majbritt Krogh, på vegne af tv-selskaberne bag TV-Meter samarbejdet. De vigtigste nyskabelser i TV-Meter aftalen er: Den nye kontrakt sikrer fortsat pålidelige seertal ved at følge med udviklingen inden for tvteknologi, bl.a. inden for harddiskoptagere og andet digitalt udstyr Det nye målesystem sikrer seertal, selvom seerne bruger interaktive applikationer som f.eks. programguides. Det nye målesystem forberedes til måling af TV-sening uden for hjemmet, som f.eks. mobil-TV, hvis TNS Gallup og TV-stationerne vælger at undersøge det. Som noget nyt vil TNS Gallup også måle internetbrug sammen med seertallene. Direktør Keld Nielsen, TNS Gallup, siger: "TV-Meter kontrakten er en meget vigtig brik i TNS Gallups strategi om at være det ledende markedsanalyseinstitut på medieområdet. Vi er utroligt glade og stolte over at have vundet denne vigtige kontrakt og ser frem til fortsat at levere seertallene til det danske TV-marked."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også