TV 2-chef bekymret over journalist-tiltale

MediaWatch

Tre ansatte ved TV 2 Nyhederne er blevet tiltalt for overtrædelse af våbenloven i forbindelse med et indslag om ulovlig våbenhandel. I juli sidste år afslørede TV 2 Nyhederne, hvor let det er at få fat i ammunition og jagtvåben uden de nødvendige tilladelser. Det har nu ført til at Københavns Politi har rejst sag mod tre TV2-medarbejdere. Nyhedsindslaget satte fokus på et relevant samfundsproblem, men politiet har valgt, at konsekvensen bl.a. skulle være, at budbringeren skal straffes. Det er bekymrende for pressens muligheder for at lave undersøgende journalistik, siger TV 2s nyhedschef, Michael Dyrby. De tiltalte TV 2-medarbejdere og deres advokat vil argumentere for frifindelse, når retssagen, der endnu ikke er berammet, gennemføres. Indslaget i TV 2 Nyhederne blev sat i gang efter tip fra en jæger, som var foruroliget over, at man i almindelige jagtbutikker kunne købe ammunition uden at vise sit jagttegn. TV 2 dokumenterede dette i besøg i flere jagtudstyrsforretninger og viste efterfølgende, at man - også uden at vise jagttegn - kunne købe et jagtgevær, f.eks. på nettet, forklarer TV 2 i en pressemeddelelse. "TV 2 har fra starten erkendt, at vores køb af gevær og ammunition var en overtrædelse af reglerne i våbenloven, men vi har samtidig argumenteret for, at sagens alvor og samfundsbetydning retfærdiggør TV 2s handling. Politiet og anklagemyndigheden har tilsyneladende lagt en ny linie i disse sager, og det er bekymrende for pressefriheden," siger Michael Dyrby.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også