Danskere håber på nyt YouTube-eventyr

MediaWatch

Den danske virksomhed Play Network satser på at tjene store penge på at streame filmselskabernes trailere ud på film-hjemmesider. Pointen er, at trailerne er både reklame og indhold, som filmselskaberne betaler for, mens medierne viser dem gratis, forklarer adm. direktør Christian Zigler til Børsen. På sigt skal også eksterne annoncører kobles på. Kunderne tæller MSN, Jubii, TDC og Arto, mens Play Network streamer ca. en million trailere ud på 60 hjemmesider om måneden. Selskabet har netop indgået en aftale med mobilselskabet 3 om trailere til mobiltelefonen. I løbet af de næste to måneder lancerer Play Network den internationale satsning Filmtrailer.com - et mellemled mellem filmselskaber, der gerne vil markedsføre deres film, og hjemmesider på jagt efter indhold. Christian Zigler siger, at Filmtrailer.com skal være den side, hvor alle producenterne uploader deres trailere og alle medier leder efter filmindhold.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også