Ledelse på plads i Midtjyske Medier

MediaWatch

Topledelsen i Midtjyske Medier er kommet på plads forud for fusionen mellem Århus Stiftstidende og De Bergske Blade til nytår. Direktionen i den fusionerede virksomhed, der får 510 medarbejdere, kommer til at bestå af Per B. Jørgensen og Per Westergård. De to har p.t. dobbeltfunktioner som adm. dir. og chefredaktør på hver af de to fusionerende virksomheder. I den nye struktur bliver Per B. Jørgensen direktør med ansvar for administration, økonomi, salg og teknik, mens Per Westergård bliver ansvarshavende chefredaktør med ansvar for redaktionel drift og udvikling, oplyser business.dk. Derudover indtræder to nye direktører i ledelsen i Midtjyske Medier. Kim Harboe bliver markedsdirektør, mens Frank Tümmer bliver økonomidirektør. Midtjyske Medier omfatter seks dagblade, 20 ugeaviser og en række online-tjenester og to radiostationer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også