TV 2 ønsker nyt forsøg med et RAB organ

MediaWatch

Alt tyder på, at den kommercielle radiosektor gør endnu et forsøg med at indføre en RAB Danmark brancheforening efter britisk forbillede. TV2 Radio og SBS Radio er begge interesseret i at få dannet et RAB Danmark i begyndelsen af 2007. Det fremgik af indlæggene på Børsens medietopmøde tirsdag eftermiddag De nye tiltag skyldes formentlig, at TV 2 træder ind på scenen, og radiodirektør Jens Rohde insisterer på, at branchen får skabt et stærk og respekteret organ, der kan hjælpe til at trække investeringer til mediet. Brancheorganisationen Radio Advertising Bureau i England har med succes arbejdet for kendskab og anerkendelse af radioreklamen og har bidraget til, at radios share af media spend på ti år er fordoblet i England. Ifølge Børsen er Dansk Annoncørforenings direktør, Otto B. Christiansen, ikke imponeret, og han vil se det ske, før han tror det. Aktørerne forsøgte sig i begyndelsen af 2005, men der var ikke vilje bag de pæne ord, der på det tidspunkt lød fra Sky Radio, Radio 100FM og SBS Radio.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også