Bonnier vil erobre verden

MediaWatch

Bonnier, Skandinaviens største mediekoncern, er på vej mod et rekordoverskud og satser nu milliarder på opkøb i USA, Polen og Rusland. Med et omsætningsmål på 24-25 mia. svenske kr. i 2007 efter et salg på forventet 20 milliarder i 2006 har mediekoncernen Bonnier, der bl.a. står bag dagbladet Børsen herhjemme, fået vokseværk. Koncernchef Bengt Braun siger til Børsen, at efter nogle år, hvor det primært har drejet sig om at etablere virksomheder på nordisk basis, er turen nu kommet til en internationalisering. På verdensplan er de ca. 150 selskaber under Bonnier repræsenteret i 21 lande - fortrinsvis i Europa. Men nu er Bonnier især interesseret i USA. Der er allerede et stort selskab på vej ind under Bonniers vinger, fortæller topchefen, dog uden at sætte hverken navn eller prisleje på. Også Polen og Rusland bliver vigtige markeder for koncernen, bedyrer Bengt Braun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også