TV 2 går for første gang ind på printmarkedet

MediaWatch

TV 2 køber til nytår 30 procent af det nystartede magasinforlag JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Investeringen er et led i TV 2s strategi om at opruste på tværs af medieplatforme. "Det klæder TV 2 at udkomme på print, og det giver os mulighed for at få nogle erfaringer med at udvikle indhold til flere medieplatforme. Vi har i dag programmer om hunde på tv, snart kan vi styrke dette indhold på print, og i det ny år lancerer vi også et hundesite. Vi mener, der er store muligheder, både redaktionelt og kommercielt, i kombinationen blad, tv og internet," siger TV 2s administrerende direktør, Per Mikael Jensen. "Siden vi introducerede VI MED HUND, har vi fået en overvældende positiv modtagelse hos det danske hundefolk. Et månedligt salg på 21.000 og et læsertal på 110.000 taler sit eget tydelige sprog," siger adm. direktør for JSL PUBLICATIONS, Jesper Sehested Lund. VI MED HUND er et månedsmagasin, der udkom første gang den 9. februar i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også