TV 2 News er i luften

MediaWatch

På slaget 12 gik TV 2 News i luften med værterne Natasja Crone og Kristian Ring-Hansen Holt i det midlertidige studie i København. De sidste 30 sekunder før udsendelsen blev der talt ned til jinglen kunne gå i gang. Dagens hovedhistorie var anklagen mod de danske specialstyrker i Afghanistan for at have overtrådt Genevé-konventionen ved at overdrage afghanske fanger til amerikansk varetægt - og mishandling. Som et andet CNN eller BBC-værtspar ping-pongede Natasja Crone og Kristian Ring-Hansen Holt, mens de smilende og professionelt læste nyheder op og stillede kritiske spørgsmål til forsvarsminister Søren Gade (V). Efter en nyhedssløjfe på 15 minutter inklusiv vejret begyndte de to værter forfra med de samme historier, krydret med nye vinkler og nye gæster - alt imens en utrættelig nyhedstikker løber over skærmen. Der var også en live omstilling til tv-stationens indkøbte helikopter, hvor en reporter i gråvejr berettede om, hvad man kunne dække, hvis vejret altså havde været bedre. "TV 2 News kommer til at dække alt det, der er væsentligt. Vi skal gå i dybden med alt det, der er sket i købet af dagen. Der vil også være magasinprogrammer og sport. Det vil være klassisk nyhedsjournalistik, som vi kender og lidt mere og hele tiden," sagde Mikkel Hertz, kanalchef for TV 2 News under et interview.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også