DR: DTT er sundt for konkurrencen

MediaWatch

Et stærkt DTT-udbud skærper en sund konkurrence mellem tv-kanalerne og mellem DTT, kabel og satellit - til glæde for seerne. DR giver fuld opbakning til lanceringen af det jordbaserede digitale sendenet. Man er opmuntret af de foreløbige erfaringer med DTT sendenettet, der kun tilbyder tre kanaler, men alligevel har afsat ca. 300.000 digitale bokse på syv måneder. Potentialet er, at der skal kobles en digiboks til 1,6 millioner tv-apparater ifølge DR. DR ønsker en hurtig og eventuel trinvis udrulning af DTT. Ifølge DR er DTT sendenettet nødvendigt, fordi alle vil kunne modtage det, det vil skærpe konkurrence om seerne, de får flere kanaler at vælge imellem, i bedre teknisk kvalitet og med nye teknologiske raffinementer. Det afgørende for DRs mediedirektør Lars Grarup er, at DTT-platformen bliver konkurrencedygtig og stærk, ellers underminerer den sig selv. Den havner i konkurrence med kabel og satellit, hvor kanaludbuddet altid vil være større. Om DTT kan gøre sig mere attraktiv på indhold, er udfordringen og chancen for DTT. "Al plads i DTT bør benyttes til broadcast, inklusiv HD TV og på længere sigt mobil tv," mener Grarup og peger en anden gevinst for brugerne: "Satellit tv og kabel tv er langt billigere i Sverige, for de har i en årrække været udsat for konkurrence fra digitalt tv." DR bekræfter, at man finder det naturligt at indtage en plads i et DTT konsortium, eller hvad konstruktionen nu end bliver. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) forventer, at gatekeeperen er fundet om knap ét år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også