TDC blokerer for porno-sms

MediaWatch

Teleselskabet TDC tøver med at åbne for en bestemt serie sms-numre, der må bruges til erotisk indhold. Det er den såkaldte 16-serie, der ifølge en aftale mellem teleselskaberne er reserveret til at formidle erotisk indhold til mobiltelefoner via overtakserede sms'er. Det er et særdeles lukrativt marked med milliardindtægter, som telebranchen med TDC i spidsen foreløbig siger nej til, skriver Børsen. Tværtimod har telegiganten på det seneste været tvunget til at slå hårdt ned på indholdsleverandører, der har omgået de regler, som telesektoren selv skal håndhæve. Det er bl.a. datingsider som scor.dk og sexdating.dk, der er blevet ramt, fordi de har taget overtakst for at formidle sexkontakt mellem brugere via sms. TDCs pressechef Nikolaj Due erkender, at man ikke har holdt godt nok øje med området, og at 16-serien kunne medvirke til at lovliggøre området. Men der er ingen aktuelle planer om at åbne serien, oplyser Nikolaj Due.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også