Det er stadig meget usikkert, hvor attraktiv og mangfoldig DAB platformen vil blive, efter udbud til private medieselskaber i foråret. Det er en udfordrende opgave at udbyde digitale Kbit/s, frem for at sætte gammeldags sendetilladelser på VHF og FM på auktion. Det erfarer de embedsmænd, der i disse dage forbereder udbuddet af DTT-sendenettet, og medarbejderne i Mediesekretariatet, der forbereder udbuddet af DAB-kanaler. På DAB-området er det planen, at medieordførere gerne skal præsenteres for en udbudsmodel for landsdækkende DAB omkring nytår. Når de nikker ok, skal der udstedes en bekendtgørelse, skrives og udsendes udbudsmateriale, og afholdes en auktion i foråret. Sendetilladelserne forventes at kunne udstedes inden sommerferien starter. Overvejelserne om udbuddet af DAB-kapaciteten er langt fra på plads, erfarer MediaWatch, men spekulationerne kaster lys over flere forhold, som aktørerne skal arbejde under. De vigtigste overvejelser i udbuddet, set med medieaktørenes øjne, er formentligt, hvor mange kanaler, der kan komme i luften, og hvor forskellige og unikke, de kan blive. TV2 Radio og Radio 100FM har hver 256 Kbit/s til rådighed som følge af deres FM licens. 100FM har nu vist vejen ved at udvide sit udbud til to kanaler, der hver benytter 128 Kbt/s. TV 2 skal på DAB med FM-kanalen, og har indtil videre ikke ytret flere planer med DAB. Tilbage er i alt 640 Kbit/s, der skal i frit udbud, minus kapacitet til data og plads mellem radioerne. Ifølge MediaWatchs oplysninger er den tekniske, markedsmæssige og mediepolitiske opgave at opstille et udbud, der tiltrækker flest mulig ansøgere, der kan tilføre DAB så mange forskellige kanaler som muligt. Det vil give DAB-platformen luft under vingerne, hvis man i udbudet samtidig kan stimulere ansøgerne til at levere unikke DAB-kanaler. Problemet med det ønske er, at DAB-kanalerne ifølge forliget skal udbydes uden programkrav. En mulighed er at udbyde f.eks. 4-5 kanaler á 128 Kbit/s for at få flest mulig radioer i luften, men så står vinderne fast på én kanal i al forudsigelig fremtid. En anden mulighed er at udbyde 2 gange 256 Kbit/s med krav om, at den ene kanal skal være unik for DAB, mens den anden godt må være et eksisterende brand. Så hvis f.eks. SBS købte, så kunne de levere Voice, men selskabet ville være nødt til at udvikle et anden brand til DAB. Det kunne gøre DAB langt mere interessant og bidrage til at sælge modtagerapparater, men det vil næppe skærpe bydernes interesse. Der er ikke ejerskabsbegrænsninger i medieforligsteksten, udover at DR ikke kan byde. Det står ingen steder, at Radio100 og TV 2 ikke kan byde. Der synes ikke hellere være noget i vejen for, at én aktør kan købe hele den udbudte kapacitet. Det kunne være TV 2, der i 2007 planlægger en hel radioportefølje online, men om TV 2 får lov afventer også embedsmændenes oplæg. Et helt andet usikkerhedsmoment er, at gruppen af medieordførerne, der skal nikke ja til en af udbudsmodellerne, kommer fra alle partier, undtagen Enhedslisten. Det er ikke utænkeligt, at den brede sammensætning vil føre til nye diskussioner af platformens indholdskrav, når partierne ser den konkrete udbudsmodel.