Tv-nævn: Ikke skjult reklame i DR-program

MediaWatch

Der var ikke skjult reklame i programmerne 'Hvad er det værd' på DR1, fastslår Radio- og tv-nævnet. Det mente en seer ellers. Seerne blev ikke udsat for skjult reklame, da DR1 den 14. og 21. februar i år sendte programmet 'Hvad er det værd'. Det fastslår Radio- og tv-nævnet i en afgørelse, hvor en seer nu for tredje gang har klaget til nævnet. Seeren mener, at auktionsvurderingerne, som DR får foretaget gratis, er mere omfangsrige end dem, folk normalt vil kunne få uden at måtte have pungen op ad lommen. På den baggrund mener seeren blandt andet, at auktionshusene er sponsorer for programmerne 'Hvad er det værd', eller at programmerne indeholder skjult reklame for auktionshusene. I sit høringssvar har DR afvist, at der er indgået en sponsoraftale, og Radio- og tv-nævnet har nu givet DR ret i, at de to udsendelser ikke var en overtrædelse af den såkaldte reklamebekendtgørelse. "Nævnet finder, at DR samlet set er fremkommet med en troværdig og detaljeret redegørelse, som (klagerens navn) ikke i tilstrækkelig grad har givet nævnet anledning til at betvivle", hedder det blandt andet i vurderingen fra nævnet. Klageren var også utilfreds med, at DR angiveligt bruger Bruun Rasmussens Kunstauktioner oftere end de andre auktionshuse i 'Hvad er det værd'. Her viser en optælling fra DR, at 42 procent af vurderingseksperterne, der optrådte i de 11 udgaver af programmet fra december 2005 til februar 2006 var fra firmaet. Nævnet fastslår, at det ikke er skjult reklame fra DRs side, "idet kriterierne for udvælgelsen forekommer saglige og ligger inden for DRs redaktionelle frihed".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også