Forfattere raser over manglende DAB-betaling

MediaWatch

Danske forfattere kan på tredje år høre deres værker blive læst op på DR's DAB-radio uden at modtage royalty-betaling. Flere forfattere føler sig ifølge Information krænket over, at deres værker bliver sendt og genudsendt uden, at de modtager betaling fra DR - og det selv om det er nu er tre år siden, at DR introducerede sin DAB-kanal DR-Litteratur. Imens fortsætter forhandlingerne mellem DR og forfatterforeningerne om en permanent aftale om reglerne for brugen af litteratur på DAB-kanalen og på internettet. Imens gælder en midlertidig aftale om at registrere al DRs brug af litteratur på DAB-radioen. Forfatterne vil derefter blive aflønnet med tilbagevirkende kraft. Forfatteren Bent Vinn Nielsen føler sig dog ikke tryg ved den aftale. Han siger til Information, at DRs DAB-radio har sendt tre af hans romaner, og at DR derfor - efter de gældende takster for FM-radioen - skylder ham trekvart million kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også