Brugerskabt video i nøglerolle i TV 2s onlinevækst

MediaWatch

TV 2s version af Youtube.com er endnu på tegnebrættet, men forventes at kunne bidrage til eksplosiv online vækst. TV 2 har ambitioner om at fordoble sin trafik på tv2.dk i løbet af 2007. Niveauet i dag er 800-900.000 unikke brugere per uge. Næste mål er at fordoble omsætningen fra online i 2007. Én af løftestængerne til den vækst er TV 2s version af den amerikanske youtube.com, der kommer i luften i slutningen af første kvartal. Sitet er endnu på tegnebrættet og mangler et navn. Der bliver tale om en dansk version af det meget omtalte internationale site med brugerskabt videoer og andre videoer, lagt ud af almindelige borgere. "Vi planlægger at afholde konkurrencer og kåre f.eks. ugens bedste video for at stimulere interessen i at producere egne videoer og lægge dem ud på sitet," siger Interactive direktør Rune Bech til MediaWatch. Han er opmærksom på problemerne med rettigheder til materiale og planlægge at indsætte en stab af unge moderatorer, der skal overvågne videoflowet for at fange indslag, der tydeligvis er ejet af andre, eller er uegnede af andre årsager. Rune Bech oplyser endvidere, at TV 2 vil sikre sig, at TV 2 har rettighederne til de brugerproducerede videoer, også til broadcast brug.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også