Virksomheder laver egne tv-programmer

MediaWatch

Danske virksomheder har fået øjnene op for egenproducerede tv-indslag som internt og eksternt kommunikationsmiddel. Firmaet Danmon Danmark, der har leveret tv-udstyr til Jyske Banke og en række andre virksomheder, bekræfter tendensen overfor Børsen. Senest har Jyske Bank investeret et to-cifret millionbeløb i tv-faciliteter og et studie, hvis kvalitet ligger på højde med TV 2's regioner. Bankens analytikere har dermed fået lettere adgang til landsdækkende tv, fordi studiet kan koples op med f.eks. TV 2. Banken har desuden ansat seks journalister og fire teknikere til at producere en række udsendelser til kunder og personale. Et af eksemplerne er et 15 minutter langt ugentligt magasin, som bliver sendt til bankens 4.000 ansatte. Magasinet og produktionerne handler f.eks. om produktpræsentatiner, information til bankens kunder og forskellige former for e-læringprogrammer til medarbejderne. Jyske Bank har etableret sit distributionsnet baseret på fiber, som kan håndtere live-streaming i ægte broadcastkvalitet, oplyser funktionsleder for AV-teknik i Jyske Bank, Steen Mertz. Målet med udsendelserne er blandt andet, at de skal skabe en fælles referenceramme for medarbejderne. Levende billeder og individuel kommunikation er vejen frem, og det kræver en professionel standard i produktionskæden, siger Steen Mertz.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også