TV 2 og Casper Christensen bag ny talentfabrik

MediaWatch

Sammen med komikeren Casper Christensen danner TV 2 nu selskabet Ompapa Entertainment, der skal udklække nye skærmtalenter. Casper Christensen bliver både direktør og medejer af selskabet, der går i gang 15. december. Samtidig skal han køre et dagligt show på TV 2's nye radiokanal. Over for Børsen vil ingen af parterne oplyse om økonomien og ejerforholdene, men avisen erfarer, at TV 2 kaster flest penge i projektet, mens Casper Christensens bidrag først og fremmest er kreativt. TV 2's adm. direktør Per Mikael Jensen bliver formand i bestyrelsen og får selskab af programdirektør Palle Strøm, der skal stå for den daglige drift af selskabet. Per Mikael Jensen siger, at Casper Christensen sælger sin ydelser til TV 2, som køber hans talenter som forfatter til comedy- og dramaserier og evner som radio- og tv-vært. Den succesfulde komiker skal i kraft af sine evner også tiltrække og opdage de nye lysende talenter, der skal ind i folden hurtigst muligt, siger TV 2-direktøren. En god vært er afgørende for, om et program får succes eller ej, understreger han. Selskabet er ikke tænkt som en pengemaskine, men som en sund, lille og sjov forretning, der vil give overskud, siger Per Mikael Jensen. Palle Strøm siger, at han også forventer at lave foredragsvirksomhed, events og begivenheder. Det hele skal samles og styres som en slags bookingbureau. Men det er ikke helt skræddersyet færdigt, siger Palle Strøm.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også