Nye løfter fra DR om netsalg af musik

MediaWatch

Danmarks Radio lover nu, at man inden månedens udgang har en teknik klar, der åbner for flere udbydere ved salg af musik via DRs net. I dag har DR et samarbejde med TDC, som betyder, at brugere af DR's netradio kan købe den musik, de hører via TDC. Men det er konkurrenceforvridende og har medført skarp kritik fra flere sider. DR har tidligere lovet at få ordnet sagen, men der er endnu ikke sket noget. Nu oplyser kulturminister Brian Mikkelsen (K) så i et svar til Enhedslistens Per Clausen, at DR har lovet at få styr på sagen inden månedens udgang. Det skriver Børsen. Dermed skal DR præsentere en såkaldt pricerunner, der giver plads til andre udbydere end TDC inden december. Siden sidste efterår har netradiobrugerne på DR eksklusivt kunne købe musik via TDCs musikbutik på nettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også