EU vil tillade product placement i tv

MediaWatch

Modsat Folketinget vil flertallet af EU-landene tillade reklamer indbygget i tv-udsendelser. Forslaget vinder gehør blandt kulturministre. EU's kulturministre mødes i dag i Bruxelles for bl.a. at forhandle om forslaget, som får stor opbakning. Derfor vil den danske modstand være forgæves, skriver Børsen. EU-kommissionen har foreslået at tillade product placement med den begrundelse, at fælles regler giver bedre mulighed for at beskytte forbrugerne. Det finske formandsskab lægger dog op til en ændring af det oprindelige forslag. Frem for at tillade product placement på tv, hvis en række betingelser er opfyldt, lægges der op til, at EU som udgangspunkt forbyder reklamerne, men kan tillade dem, hvis de holdes ude af børne- eller nyhedsudsendelser. Seerne skal desuden oplyses om, at der er product placement i programmet. De enkelte lande har svært ved selv at lovgive om fænomenet, fordi tv er grænseoverskridende. Dertil kommer at tv-stationerne frit kan sende tv til seere i andre lande, så længe de overholder reglerne i deres eget land.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også