Berlingske i retten med rank ryg

MediaWatch

Vi gjorde det rigtige, siger chefredaktør Niels Lunde forud for retssagen mod ham selv og to journalister i Københavns Byret i dag. Chefredaktøren på Berlingske Tidende og de to journalister Michael Bjerre og Jesper Larsen risikerer fængsel for at have viderebragt fortrolige oplysninger om, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderede situationen forud for Irak-krigen. Sagen har allerede ført til fire måneders fængsel for avisens kilde, tidligere FE-ekspert i kemiske våben Frank Grevil. Niels Lunde siger til Information, at han stadig synes, Berlingske gjorde det helt rigtige, da avisen viderebragte FE's vurderinger. De viste nemlig, hvor lidt regeringen reelt vidste om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben og har været et vigtigt bidrag til diskussionen om grundlaget for dansk krigsdeltagelse. Han påpeger desuden, at Grevils afsløringer har bidraget til, at Folketinget nu har adgang til FE's trusselsvurderinger, hver gang danske soldater skal have mandat til at deltage i internationale missioner. Desuden bliver det interessant, skriver Information, hvordan et nyt dommerpanel vurderer bevismaterialet - de hemmelige trusselsvurderinger, som Berlingske fik af Frank Grevil. Hverken byretten eller Østre Landsret fik lov til at se dokumenterne under Grevil-sagen, men fandt det alligevel uberettiget, at Frank Grevil havde udleveret dem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også