Minimal gratiseffekt på løssalg

MediaWatch

Løssalget af de danske aviser er mod forventning kun dalet lidt, siden de husstandsomdelte gratisavisers indtog på markedet. Problemerne med gratisavisernes distribution er den primære årsag til, at løssalget af danske aviser ikke er faldet så meget som ventet. Alligevel holder bladsalgscheferne vejret, mens de venter på, at gratisbølgen begynder at rulle, når det lykkes at få aviserne ud, skriver Børsen. Markedskoordinator på Ekstra Bladet Torben Pilgaard Madsen siger, at løssalget ikke har givet udsving, men situationen afventes, når effekten af en bedre distribution sætter ind. Hos B.T. er der kun tale om en "lille krusning" i løsbladstallene, siger kommerciel direktør John Kristensen. Også Berlingske melder om stabile tal. I DSB-kioskerne viser løsavissalget dog tilbagegang. Her er den samlede tilbagegang 19.000 danske aviser over året. Men det mener Klaus Offesen, ansvarlig for salg og distribution, mere er et udtryk for en generel tilbagegang på aviser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også