Morten Løkkegaard forlader PR-bureau

MediaWatch

Tidligere vært på TV Avisen Morten Løkkegaard har valgt at gå solo efter ét år hos medie- og pr-bureauet Jøp, Ove & Myrthu. Morten Løkkegaard siger til business.dk, at han ikke har haft noget at udsætte på samarbejdet med Jøp, Ove & Myrthu. Årsagen til bruddet er, at han ikke længere har brug en formel tilknytning til bureauet, oplyser han. Han tiltrådte som associeret kommunikationsrådgiver hos Jøp, Ove & Myrthu den 1. oktober 2005, hvor aftalen var, at han selv skulle trække sin indtjening hjem. Ét år efter forlader han nu bureauet for at arbejde med den samme type opgaver, men hjemmefra og med større frihed. Han slår fast, at det ikke handler om, at han skal starte på noget nyt. Men på business.dk's spørgsmål om han er blevet kontaktet af TV 2 Radio, svarer han lidt tvetydigt: "Jeg vil sige det på den måde, at jeg får løbende en række forskellige tilbud. Indtil nu har jeg ikke sagt ja til noget."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også