Hjortshøj fra Morgenhyrderne til TV 2 Radio

MediaWatch

Lars Hjortshøj, vært på Radio 100 FM's populære program 'Morgenhyrderne', har skrevet kontrakt med TV 2 Radio. Radio 100FM's adm. direktør Jim Receveur oplyser, at Lars Hjortshøj på eget initiativ stopper og har sagt ja til en kontrakt med TV 2 radio. Selvom radiostationen dermed mister sin største profil, ser Jim Receveur optimistisk på kanalens fortsatte succes. "Over en million danskere lytter til os og vælger os på grund af vores stærke brand: 100 procent god musik og 100 procent sjov, og det kan jeg garantere, at de vil blive ved med at få hos os," siger han. "Jeg ønsker Lars held og lykke og var på forhånd klar over, at han har et ønske om både at være radio- og tv-vært", lyder det fra Receveur. Lasse Rimmer og Signe Muusmann fortsætter som værter i 'Morgenhyrderne'. Hos TV 2 Radio bliver Lars Hjortshøj kollega til bl.a. Lars Daneskov. TV 2 Radios nyhedschef bliver Suzanne Moll, der kommer fra DR Radio. Lars Hjortshøj sætter sig for allersidste gang bag mikrofonen som en del af morgenhyrdeholdet tirsdag 30. oktober 2006 fra kl. 6 til 9.20.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også