Fildeling kan presse internettet til grænsen

MediaWatch

Efterspørgslen på spil, video, musik - og snart tv - kan presse internettet til grænsen, lyder det fra Nortel Networks Corp. Den canadiske producent af teleudstyr forventer, at netværksudbyderne nu igen vil investere stort i at udvide kapaciteten for at undgå nedbrud. Nortel er selv ved at komme på højkant igen efter et milliardstort dollarunderskud, styrtdykkende aktiekurs og fyringer af titusinder, da it-boblen brast for seks år siden - bl.a. på grund af en alt for voldsom udvidelse af internetkapaciten. Ironisk nok kom udvidelsen af internetkapaciteten den voksende interesse for videoklip, musik, spil og tv i forkøbet. Nortels chefteknolog John Roese siger til Reuters, at det store overskud af kapacitet er den eneste grund til, at YouTube ikke allerede har ødelagt internettet. Men det må endelige ikke tages for givet, understreger han. "Det er vores underliggende frygt, at hvis industrien ikke kan følge med efterspørgslen, fordi vi tager kapaciteten for givet efter boblen i 2000, vil konsekvenserne for den globale økonomi og innovation blive enorme," siger han. John Roese fortæller til Reuters, at markedsundersøgelser af internet-trends såsom video-filer har bekræftet, at behovet for at udvide båndbredden er reel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også