Dato dumper annoncepris markant

MediaWatch

Offentliggørelsen af de skuffende læsertal har fået gratisavisen Dato til at skrue kraftigt ned for annoncepriserne. Listeprisen for en annonce i den husstandsomdelte avis er faldet fra 31 kr. til under 5 kr. pr. mm., skriver Børsen. Annoncechef i Det Berlingske Officin, Søren Hyldgaard, oplyser, at prisen vil stige i takt med at læsertallet forbedres. Han forklarer, at da den oprindelig pris blev fastsat, var man overbevist om, at læsertallet hurtigt ville nå op på 750.000. En Gallup-måling viste for nylig, at Datos læsertal ligger omkring 155.000 med et oplag på tidligere 350.000 eksemplarer. Torsten Lehrmann, print director hos Mediaedge:cia, siger, at med de nuværende læsertal er Dato ikke et medie, der kommer i toppen af medieplanlægningen. Heller ikke selv om prisen bliver sat ned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også