TDC-chef fik kontrakt i 11. time

MediaWatch

Den nye administrerende direktør for TDC, Jens Alder, fik først underskrevet sin kontrakt i går - to uger før tiltrædelse. Aftalen med Jens Alder blev allerede offentliggjort den 22. juni, men det er først nu lykkedes parterne at nå til enighed om de sidste detaljer i aftalen - og få skrevet under. TDCs pressechef Nicolaj Due mener dog ikke, at der er noget odiøst i, at aftalen først er faldet helt på plads i 11. time. Til Berlingske Tidende siger han, at der blev skrevet under, da begge parter var tilfredse med aftalen. Han ønsker dog ikke at uddybe, hvorfor der er gået så lang tid, eller om der har været tale om uenigheder i aftaleforholdet. Den 49-årige Jens Alder, der har været adm. dir. for Swisscom, overtager jobbet fra Henning Dyremose den 1. november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også