Dr.dk tv blev årets nye medie

MediaWatch

DRs net-tv tilbud dr.dk tv fik prisen for Årets Nye Medie på konferencen New Media Days i Øksnehallen. Afstemningen foregik i aftes blandt deltagerne til festen i natklubben Vega, der afsluttede konferencen med 650 deltagere fra mediebranchen. De nominerede medier var bl.a. TV 2s portal for tv på nettet Sputnik, DRs tilsvarende net-tv tilbud dr.dk tv og Jubiis nyhedstjeneste Jubii NEWS, der efter Google-forbillede samler nyheder fra en lang række danske nyhedsmedier. Også websitet podhead, som samler podcasts fra danske podcastere, og DitCentrum, som er Nordjyske mediers online community, hvor brugerne selv kommenterer og skriver nyheder, var nominerede. Begrundelserne for at nominere dr.dk tv til Årets Nye Medie 06 var bl.a. at, det er "tv af høj kvalitet, leveret gratis til brugeren i en høj opløsning, og at det er meget federe end Sputnik og HELT uden dræber login og mikrobetaling," lød det. Udviklingsredaktør for dr.dk tv, Erik Nørgård Gravesen fra DR Nye Medier og TV, modtog prisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også