Nyt samråd om DR-byggeri

MediaWatch

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) kan se frem til endnu et samråd - det tredje på kort tid - om DR Byen i Ørestad. Ministeren er kaldt i samråd af Enhedslisten, der vil have klar besked om, hvilke initiativer Brian Mikkelsen vil tage for at sikre, at DRs programvirksomhed ikke forringes som følge af "de økonomiske skandaler i DR". "Det er helt uacceptabelt, hvis DR skandalen nu også fører til dårligere radio og tv-programmer. Ikke desto mindre er det den melding, der nu kommer fra DRs bestyrelse. Derfor må kulturministeren gribe ind og sikre, at dette ikke sker," udtaler Per Clausen, medieordfører for Enhedslisten. Per Clausen henviser til DR-bestyrelsens udmelding efter torsdagens maraton-bestyrelsesmøde. Her skrev bestyrelsen i en pressemeddelelse, at den vil arbejde "målrettet for, at budgetoverskridelserne mindst muligt vil komme til at påvirke programudbuddet til seerne og lytterne." "Det er en anden måde at sige på, at det vil få konsekvenser, og det var ikke den præmis, der lå, inden byggeriet gik i gang," siger Per Clausen til Mediawatch. Samrådet vil formentlig finde sted kort efter efterårsferien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også