Alle virksomheder burde podcaste

MediaWatch

Mediabureauer og andre virksomheder kan med fordel drive medievirksomhed for at iscenesætte sig selv og de kommercielle budskaber. Det vakte opmærksomhed, da Initiative Universal Media sidste år lancerede eget media podcast. Det skete i samarbejde med Microsofts MSN, der er kunde hos bureauet. Mediabureauets podcast er et regulært radioprogram om mediebranchen, og det er første gang, at et mediabureau lancerer eget medie. Mediabureauerne har hidtil har holdt sig tilbage med medieambitioner af hensyn til deres rolle som rådgivere. Der er dog næppe tvivl om, at bureauernes markedsindsigt og produktion af information har mediepotentiale, f.eks til brug online. IUMs ugentlige podcast, der har reklame- og mediabranchen og dens interessenter som målgruppe, har nu et sted mellem 700-1200 downloads pr. episode, oplyser Interactive Planning Director, Christian Strand, der finder det naturligt, at virksomheder – mediabureauer eller andre – opretter egne medier. "Her er tale om et partnerskab mellem MSN og IUM, og trenden ses flere steder. Jeg tror nu ikke, der er andre bureauer i Danmark, der har visioner nok til at tage en lignende approach.. MSN og IUMs indgang til initiativet er, at vi gerne vil kommunikere til målgruppen på deres præmisser. Vi vil give dem noget, de kan bruge i deres travle hverdag og som sætter MSN i scene som et troværdigt og relevant medie- uden at det er salgssnak." Strand henviser til, at flyselskabet Virgin Atlantic i længere tid har lavet egne podcasts om deres destinationer. På samme måde kan man i USA finde investeringsbanker, bilfabrikanter og pladeselskaber, der podcaster om det, som er relevant for deres marked. "Fælles for de gode podcasts er, at de er tæt på helt objektive og derfor har en høj grad af troværdighed, selv om der står en kommerciel organisation bag," siger han til MediaWatch. IUMs podcast fungerer primært viralt, fordi det udsendes via mail, og spredes når gæsterne selv er med til at promovere deres episoder ud til deres omgangskreds. Gæsterne i IUMS program har været bla. Steve Ballmer, marketingguru John Philip Jones, viralekspert Claus Moseholm, fremtidsforsker Rolf Jensen og DR TV-direktør Lars Grarup. Initiativet vandt i fredags en pris, der årligt gives til den mest innovative interaktive case i Initiatives eget internationale netværk. MediaCast kan høres her: http://advertising.msn.dk/mediacast

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også