Dårlige læsertal for Nyhedsavisen

MediaWatch

De første læsertal for den nye gratis husstandsomdelte avis, Nyhedsavisen, viser, at der er rigelig plads til forbedringer. Det er Initiative Universal Media (IUM), der har spurgt lidt over 1000 repræsentative danskere, om de har modtaget Nyhedsavisen, om de har læst i den og hvor meget de har læst i den. Resultatet er temmelig dårligt. Kun 3,1 pct. har set avisen, mens kun 2,1 pct. har læst mindst et minut i den, skriver Børsen. Nyhedsavisen havde dog problemer med at udkomme på premieredagen, hvor oplaget kun blev på 250.000 og ikke 500.000 som lovet. Dog viser tallene, at både 24timer, fra JP/Politikens Hus og Dato fra Det Berlingske Officin havde bedre lanceringsdag. 33 pct. læste i mere end fem minutter i 24timer på premieredagen. Samme tal for Nyhedsavisen er syv pct. 24timer har desuden et læsertal på 8,6 pct., mod Nyhedsavisens 2,1 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også