Dagsbrun ned i gear

MediaWatch

Det islandske selskab bag Nyhedsavisen, Dagsbrun, vil i den kommende tid koncentrere sig om driften. Dagsbrun har på rekordtid opbygget en koncern, der består af medieselskaber og virksomheder indenfor it- og tele-branchen. Men nu sættes vækstmotoren ned i gear, forklarer Dagsbruns bestyrelsesformand Thordis Sigurdardottir i et interview med Jyllands-Posten. I den kommende tid vil der derfor være fokus på organisk vækst og udnyttelse af synergier mellem selskaberne efter to år, hvor Dagsbrun har tredoblet omsætningen. Som led i strategien er koncernen blevet splittet i et medieselskab - 365 - og et it- og teleselskab, der hedder Teymi. Samtidig har man lukket den islandske nyhedskanal NFS, der kørte med store tab. NFS nåede kun at være i luften i 10 måneder, men Thordis Sigurdardottir understreger, at Nyhedsavisen får noget længere snor. Kun hvis avisen "afviger vildt" fra forudsætningerne, kan en lukning komme på tale.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også