Nyhedsavisen fodboldsponsor på TV3

MediaWatch

Nyhedsavisen bakker fredagens avislancering op med annoncering, herunder et tv-sponsorat. Nyhedsavisen har et kendskab på omkring 40 procent og ingen problemer med at få pressedækning, men der planlægges også regulær markedsføring. Avisen har netop erhvervet sponsoratet på TV3s dækning af fodboldlandskampen mellem Liechtenstein og Danmark. EM-kvalifikationskampen sendes onsdag den 11. oktober, fem dage efter avisens lancering. "Landsholdet har stor betydning i Danmark og står for det, vi gerne vil, og desuden hænger sponsoratet godt sammen med vor sportsdækning," siger direktør Morten Nissen Nielsen til MediaWatch Direktøren oplyser, at hovedbudskabet i markedsføringen bliver avisens redaktionelle kvalitet. "Vi laver Nyhedsavisen, fordi vi tror på projektet. Så vi vil fortælle historien om, at nu kan 500.000 danskere får en avis gratis, der kan erstatte de betalte aviser. Alle dem - og det er mange - der ikke holder avis, kan også glæde sig," siger han. Nyhedsavisen planlægger at sprede budskabet via andre medier end TV3, men vil ikke oplyse hvilke på forhånd. 24timer og Dato har blandt andet betjent sig af radio, bussider og anden outdoor.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også