Svensk DTT-fremdrift gavner Danmark, men de svære markedsbestemte forhindringer for DTT er uforandrede. Svenskerne slukker for analogt jordbaseret tv i oktober 2007. Det betyder, at østdanskere i HT-området ikke længere kan se SVT 1, SVT2 og TV4 via almindelig antenne. De skal anskaffe en digital modtageboks, som den de også kan erhverve, hvis de vil se det danske DTT signal. Svenskerne er et godt stykke foran Danmark. DTT-jordsendenettet har sendt siden 1999. Den svenske DTT pakke indeholder følgende kanaler, der er gratis: SVT 1-2, TV4, SVT24, TV6, The Voice og Aftonbladets Storstad-tv. Resten er betalingskanaler, oplyser den svenske Digital-tv Kommission. Underdirektør for DR Distribution og chef for DigiTV I/S, Paul Samsø tror, der ligger et potentiale i den udbyggede svenske DTT-pakke, der kan give lidt medvind til udbredelsen af DTT i HT-området. "Det tror jeg, for med integrationen i Øresundsområdet er der sikkert flere og flere, som fortsat gerne vil kunne se svensk tv gennem luften. Man skal være opmærksom på, at bl.a. SVTs digitale signaler i DTT i Sverige sendes ukrypterede, så de kan faktisk ses med en almindelig dansk boks," siger Paul Samsøe til MediaWatch. De svenske initiativer er aktuelt den eneste stimulans af salget. Der er ikke meget andet, der skubber på de næste par år, for det er meget usikkert, hvornår der sker mere på den danske DTT-platform. Lukningen af de analoge sendere sker først i oktober 2009. Direktør Niels Viby, Maxus, finder det rimeligt, at visse husstande i HT-området er lidt hurtigere til at adoptere en digital-boks på grund af det svenske skifte til digitalt tv og et større svensk udbud. Men det batter ikke meget i forhold til de markedsmæssige udfordringer, som DTT-nettet står overfor. Niels Viby, der en har en fortid på MTV Danmark og Carat, følger DTTs udvikling. Han vurderer, at tidsfaktoren er et grundproblem for sendenettet. "Lad os venligt antage, at kanaludbudet kommer i 2008-2009 og bliver stort og interessant. Så er vi to-fire år længere fremme. Min vurdering er, at DTT svækkes år for år. Det vil så småt være overhalet inden om af kobber, optisk fiber, Wifi-hotspots og 4G," siger han. Niels Viby er i øvrigt slet ikke overbevist om, at drivkraften for DTT-nettet er digital distribution af mange tv-kanaler til husalteret i stuen "Det eneste, som virkelig er interessant på den kommercielle scene, er, om den ene af de syv mux'er bliver allokeret til DVB-H (mobil TV). En hurtig klarhed om dette vil - populært sagt - forstærke interessen hos andre end de kinesiske ph.d. studerende på DTU. Man vil give et incitament for udvikling hos både store og små danske indholdsproducenter." Udbygningen af den danske DTT-pakke, der formentlig inkluderer nabolandskanaler, er op til det konsortium, der skal dannes. Det skal administrere kanaludbuddet på de 30-35 kanaler, der tildeles kommerciel drift. Et embedsmandsudvalg er i disse måneder i gang med at formulere de betingelser, som den danske DTT-udvikling skal arbejde under. Det gælder sammensætningen af konsortiet – gatekeeperen – og ikke mindst, hvor bredt eller smalt råderum, gatekeeperen får til at drive sendekapaciteten på rene kommercielle betingelser. Det første enlige mux, der gik i luften den 1. april 2006, står udenfor og administreres af DR og TV 2. Den indeholder DR1, TV 2 og DR2, der er gratis.