P2-lyttere er mere tilfredse

MediaWatch

På fem år har P2 rundet den halve million lyttere. Seneste Gallup-tal viser desuden, at lytterne er blevet mere tilfredse med kulturkanalen. Målt på den tid, lytterne bruger på at høre P2, er der stigende tilfredshed med kanalen. Gallups tal for august måned viser, at P2's lyttere bruger næsten seks timer på kanalen på en uge. Det er over to timer mere end for et år siden, da tallet var tre timer og 51 minutter. Særligt er det morgenmusikken, eftermiddagsfladen med det nye kulturmagasin 'P2 Plus' og musikprogrammet Amadeus sidst på eftermiddagen, der mærker fremgangen. DRs radiodoirektør Leif Lønsmann glæder sig over P2's fremgang, eftersom kanalen blev født under vanskelige vilkår, fordi den i følge sendetilladelsen skulle kombinere det moderne kulturstof med det klassiske musikrepertoire, samtidig med at der også skulle spilles jazz, rytmisk og populærmusik. "Det er lidt af et radiofonisk kunststykke at redigere en så sammensamt radiokanal. Det er glædeligt, at det er lykkedes, og med en halv million trofaste og tilfredse lyttere har vi bevist, at danske radiolyttere også i det 21. århundrede efterspørger både klassisk og moderne kulturradio," udtaler han. Han tilføjer, at kanalen er en vigtig brik i det firekanalsystem, der gør, at de fleste danskere hver dag og hele dagen kan finde mindst ét tilbud af interesse fra DR. Udover P2s tigerspring viser Gallups seneste tal, at P3 for tredje år i træk er gået frem, mens P4 er gået lidt tilbage, men stadig er landets største radiokanal. P1 fastholder sin position med mere end 900.000 lyttere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også