Solpris til Plummer

MediaWatch

Midt i al virakken om overskridelsen af DR's budget har DR Byen modtaget Københavns Kommunes Solprisen 2006 for hovedsædets solcelleanlæg. Fredag modtog generaldirektør Kenneth Plummer Solprisen for DR Byens tage, der bærer Danmarks største solcelleanlæg på 1000 kvm. Her er det lykkedes for arkitekterne Dissing+Weitling at integrere solcelleanlægget som del af det nye hovedsædes samlede arkitektur. Derfor modtog de prisen sammen med DR. "DR er stolte over at lægge hus til Danmarks største solcelleanlæg. Prisen på 50.000 kroner vil DR og arkitektfirmaet Dissing+Weitling bruge i fællesskab til at formidle erfaringerne med solenergi videre til industrien, investorer og bygherrer, så de kan udvikle næste generation af arkitektonisk integrerede solceller," siger DRs generaldirektør Kenneth Plummer. Solcelleanlægget er del af en samlet løsning på DRs behov for køling af studier og teknisk udstyr, som er en af de helt store poster i DR Byens energiregnskab. Kølebehovet kan ikke mindskes, men det kan CO2-udledningen ved en kombination af sol, grundvand og frisk luft. Bygningerne gør brug af naturlig ventilation, ”intelligente facader” og køling med det kolde grundvand. Solcellerne producerer lige så meget energi, som pumperne til grundvandskølingen forbruger med det resultat, at 2/3 af DR Byens køling kommer fra vedvarende energi, og miljøet spares for omtrent 40 tons CO2 årligt. DR Byen har tidligere modtaget to priser for miljøhensyn, to priser for såkaldt ’trimmet byggeri’ samt EUs arbejdsmiljøpris, European Good Practice Award 2004.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også