TV 2s danseværter får hård medfart

MediaWatch

Værterne på TV 2s populære program 'Vild med dans' er ikke sluppet godt fra start, mener seerne. Christine Lorenzen og Claus Elming har fået til opgave at løfte den tunge arv efter Andrea Elisabeth Rudolph og Peter Hansen, og det er de ikke sluppet godt fra, hvis man skal tro en afstemning i B.T. 64 procent af seerne mener, at Christine Lorenzen klarer sig dårlige end Andrea Elisabeth Rudolph mens kun 11 procent mener, at hun gør det bedre. 24 procent mener, at hun gør det lige så godt. Claus Elming er sluppet bedre fra rollen som vært. Her mener 40 procent, at han klarer sig dårligere end Peter Hansen, mens 40 procent mener, at han gør det lige så godt. 19 procent mener, at han er bedre end sin forgænger. I en læserkommentar på TV 2s hjemmeside kan man blandt andet læse, at Christine Lorenzen var "en anelse krampagtig og overgearet i premiereprogrammet", og at Claus Elming er "malplaceret" som dansevært. 25-årige Christine Lorenzen er til daglig universitetsstuderende. Hendes eneste tv-erfaring er fra en enkelt sceneoptræden i TV 2s underholdningsprogram "Scenen er din". Claus Elming har noget mere rutine med tv - dog mest inden for sport. Omkring 8.000 læsere har deltaget i afstemningen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også