DR ser gerne mere politisk kontrol over digital tv

MediaWatch

DR drømmer om mere fart på DTT-sendenettet og genindførsel af lidt mere politisk kontrol over sendekapaciteten. Det er DR og TV 2, der administrerer det første enlige digitale tv mux, der blev sat i drift den 1. april. Det sker i selskabet Digi-TV I/S, som Paul Samsøe er direktør for. Han er også underdirektør for distribution i DR. Danmark får rådighed over syv andre mux'er, som skal drives af en kommerciel gatekeeper. De nærmere betingelser skal snart planlægges i et embedsmandsudvalg, så der kan træffes en politisk beslutning. Paul Samsøe er generelt tilfreds med den medieaftale, der blev indgået i juni, når det gælder planerne for jordbaseret digitalt tv. Men i et interview med AVM erkender han, at DR ikke er begejstret for, at DR og politikerne kun kan kontrollere, hvad der sker i mux1. De andre syv skal drives af en privat aktør, formentlig af et bredt sammensat konsortium. DRs underdirektør så gerne, at DR fik mere indflydelse på anvendelsen af kapaciteten i de syv mux'er. DR har fået mulighed for - og vil gerne - lancere en børnekanal, men den er der ikke plads til i mux1. Det bekommer ikke Paul Samsøe vel. Underdirektøren ser hellere, at man er sikret plads. Samsø finder det ligefrem betænkeligt, at politikerne ikke vil styre, hvornår danskerne skal have mobil-TV og HDTV. Han noterer sig, at den nuværende medieaftale har intentioner om at ligestille DTT med kabel og satellit. Det betyder i praksis, at DR skal vænne sig til at forhandle med den kommende gatekeeper på linje med andre indholdsleverandører. Alt tyder ifølge AVM på, at Paul Samsøe vil sætte alle DRs lobbykræfter ind overfor embedsmandsudvalget, der skal udmønte medieaftalen. Ønsket er, at udvalget på visse punkter foreslår noget andet, end det politikerne i første omgang er blevet enige om. Et andet punkt er et ønske om, at der kommer mere fart på den digitale broadcast-udvikling i Danmark. Det er besluttet, at der skal slukkes for de analoge tv-sendere i slutningen af 2009, men set i lyset af den medvind, som DTT har opnået, giver det mening at slukke det analoge net væsentligt før, vurderer Paul Samsøe og gætter på, at den kommercielle gatekeeper heller ikke vil have tålmodighed til at vente så længe. Han henviser til at frekvensfordelingen er blevet endeligt fastlagt, og det samme gælder for nabolandene. I Sverige og Tyskland har man besluttet at slukke for de analoge tv-sendere væsentligt før. Derfor kan de komme hurtigere i gang med den fulde udrulning af det digitale, mastebaserede sendenet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også