Plummer: Jeg overhørte ikke advarsel

MediaWatch

DRs generaldirektør tager nu til genmæle overfor Ekstra Bladet, der hævder, at han blev advaret om budgetoverskridelsen allerede i juni. Ekstra Bladet skriver ellers i dag tirsdag, at Plummer i juni blev orienteret og advaret om den omstridte budgetoverskridelse på 168 mio. kr. for DR Byen i Ørestaden. I en pressemeddelelse fra DR fortæller Kenneth Plummer, at slutprognosen for byggeriet, der fik DR til at melde ud om den forventede budgetoverskridelse, forelå i midten af august. Økonomidirektør Bent Fjord blev orienteret 18. august, hvorefter han orienterede Plummer i en mail, lyder det fra generaldirektøren. Det var samtidig helt efter aftalen, da budgettet for DR Byen ved årsskiftet 2005-2006 blev revideret, at prognosen skulle laves i efteråret 2006, oplyser Plummer. Forudsætningen for tilstrækkelig sikkerhed i prognosen var, at hovedprojekteringen af Koncerthuset var afsluttet, og at en række væsentlige entreprisekontrakter var genforhandlet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også