Flere læser Dato

MediaWatch

En måling blandt 500 københavnere i aldersgruppen 20-59 år viser, at kendskabet til gratisavisen Dato er faldende. Men den har flere læsere. Den lidt paradoksale konklusion fremgår af mediabureauet Mindshares såkaldte avisbarometer for uge 37. Her svarer 72 pct. af de adspurgte, at de kender Dato. I ugen før var tallet 73 pct. Dato-redaktionen kan til gengæld glæde sig over, at flere vælger at læse avisen. 16 pct. siger, at de har læst Dato, som vinder lidt terræn i forhold til den direkte konkurrent 24timer. JP/Politikens gratisavis ligger således stille på 20 pct. læsere. Avisbarometeret viser, at Metroxpress og Urban stadig er de mest læste aviser i hovedstaden med henholdsvis 32 og 29 pct. Den samlede analyse viser også, at Berlingske Tidende rykker på markedet for betalte aviser. Siden avisen overgik til tabloidformat, har den øget sit "læsertal" fra 18 til 25 pct - samme niveau som Politiken. Det ser heller ikke ud til, at B.T. og Ekstra Bladet er nævneværdigt berørt at den nye situation på avismarkedet. Tværtimod har begge aviser i perioden fra uge 34 til 37 øget deres "læsertal" fra 13 til 17 pct. Endelig giver barometeret en advarsel til Nyhedsavisen om, at mediet er ved at gå i glemmebogen op til premieren 6. oktober. Beskedne 27 pct. af de adspurgte kender eller har hørt om Nyhedsavisen, der tre uger tidligere havde et "kendskab" på 44 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også