Disney æder sig ind på DRs domæne

MediaWatch

Disney går med en ny tv-kanal til kamp mod selveste DR om at blive de mindste danskeres foretrukne tv-valg. 'Playhouse Disney' hedder den nye kanal, der med tegnefilm som 'Små Einsteins' vil satse på programmer, der kombinerer underholdning med indlæring. Som public service-kanal er DR forpligtet til at lave netop denne type udsendelser, men Disney ser et kommercielt potentiale i genren, skriver Berlingske Tidende. Medieforsker Kirstine Vinderskov ser klare tegn på, DRs dominerende stilling på markedet for børne-tv er presset. Selv i den halve time, hvor der er 'Fjernsyn for dig' siver de yngre seere over på kanaler som Disney, Cartoon Network og Nickelodeon. Som modsvar har DR fået politisk velsignelse og 400 mio. kr. til at lave sin egen digitale børne-kanal. Tekniske problemer gør dog, at kanalen først kommer i luften i 2008.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også