S vil sikre dansk tv i Tyskland

MediaWatch

Socialdemokraterne er ikke tilfreds med DR og TV 2 i striden om det danske mindretals adgang til danske tv-kanaler. Det tyske kabel-tv-selskab Kabel Deutschland lukker 15. oktober for distributionen af DR og TV 2, fordi parterne ikke kan blive enige om, hvad det tyske selskab skal betale for at videreføre signalet. DR og TV 2 forsvarer sig med, at Kabel Deutschland slet ikke har fået lov til at tilbyde kanalerne, men opfordrer i øvrigt til nye forhandlinger. Men det er ikke godt nok, mener Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen: "Danske tv-kanaler er for det danske mindretal en vigtig livsnerve til Danmark. Jeg kan forstå, at DR og TV2 har opgivet at tage initiativ i sagen. Det er helt utilfredsstillende, at det danske mindretal syd for grænsen på denne måde bliver gjort til gidsler i en kamp om småpenge," udtaler Mogens Jensen. Han har nu stillet spørgsmål til kulturminister Brian Mikkelsen (K). "Der er en gensidig aftale mellem Danmark og Tyskland om at sikre mindretallene, og derfor er det i sidste ende kulturministeren som må sikre, at DR og TV2 får forhandlet sig på plads med den tyske leverandør," siger Mogens Jensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også