Målgruppen tog Nynne til sig

MediaWatch

Kvinderne sørgede for, at TV3s premiere på 'Nynne' i går fik et pænt seertal, som bureauerne giver et "godkendt". 381.000 seere så tv-serien ifølge Gallups tv-meter system. Og næsten halvdelen af alle kvinder, der så tv mellem kl. 21.00 og kl. 22.00, valgte at følge serien. "381.000 seere er et flot seertal for TV3. Men når der er tale om drama med høje forventninger, så er tallet ikke så højt. Men som premieretal er det godkendt. Vi er spændt på, hvordan det går næste gang," siger Broadcast Director Flemming Jensen fra Mediaedge:cia til Mediawatch. "Det er ganske imponerende, og man må sige, at 'Nynne' indtil nu lever op til forventningerne, hvilket tegner lovende for Viasat's efterår," siger Claes Braagaard fra OMD. "Vi er meget glade for, at så mange valgte at se 'Nynne' i går aftes. Og vi er specielt glade for, at så mange kvinder så med. Mandag aften på TV3 er kvindernes aften med 'Nynne' og talkshowet 'Uden Adam med Eva Kruse', der jo netop går tæt på de emner, som vi tror, interesserer kvinder," siger TV3s adm. direktør, Jesper Grønholdt. Produktionsselskabet Angels Films har solgt komedieserien om Nynne er solgt til tv-stationer i Sverige, Norge, Island, Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet og Ungarn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også