TV 2 News succes på forhånd

MediaWatch

TV 2 regner med at stationens nyhedskanal kommer til at give overskud allerede i sit første leveår - trods store investeringer. TV 2 News, som kanalen skal hedde, er allerede sikret en indtægt på 120-130 mio. kr. i form af abonnementsindbetalinger fra 1 mio. kabel-tv-kunder hos TDC, Telia og Viasat - uafhængigt af seertal, skriver Berlingske Tidende. Dertil kommer reklameindtægter på anslået 20-30 mio. kr. TV 2s økonomidirektør Anders Kronborg kalder uden tøven TV 2 News for en "pengemaskine" og forventer et overskud efter første år på 10-15 mio. kr. Anders Kronborg forventer ikke, at TV 2 News vil få "vanvittigt høje seertal" til sin 24 timers nyhedsdækning. Derfor tror han heller ikke, at annoncørerne vil flokkes om kanalen. Men TV 2 satser på at sælge "færre - men mere eksklusive reklameminutter."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også