TV 2 radio: Vægt på nyheder eller underholdning

MediaWatch

Det er fortsat uklart, hvor TV 2s radio skal have sit domicil i København. Radiodirektør Jens Rohde vil i Jyllands-Posten ikke bekræfte, at radioen skal ligge hos det kommende østdanske hovedkvarter på Teglholmen. Senere på året samler TV 2 alle østdanske aktiviteter i ét hus, der vil rumme salg, TV 2 Zulu, TV 2 Nyhederne og hele redaktionen på TV 2 News. Rohde gentager, at det er vigtigt, at radioen udnytter den synergi, der er i TV 2-systemet, og det åbner for flere kombinationsmuligheder. Ifølge MediaWatchs oplysninger står valget reelt mellem, om radioen skal ligge hos nyhedsredaktionen på Teglholmen eller i forbindelse med produktionen af Go’ Morgen Danmark og Go’ aften Danmark på Hovedbanegården. Det er et spørgsmål om plads, men formentlig også en vurdering af, om det giver mest mening at bo tæt på daglig nyhedsproduktion eller daglig underholdningsproduktion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også